FAQ

Hvem er Onlineposer.dk?

Onlineposer.dk er ejet og drevet af All Creative A/S, Tulipvej 3, DK-7100 Vejle, Telefon 47 17 11 00, CVR 21124796

Hvordan er kvaliteten?

Vi benytter høje kvaliteter til alle poser, der bestilles på denne hjemmeside. Måske du har svært ved at fornemme kvaliteten ud fra en skreven beskrivelse, men vær forvisset om, at vi leverer god og fair kvalitet på alle vores posetyper. Finder du billigere poser, anbefaler vi, at du nøje undersøger om prisen er på bekostning af en meget lav godstykkelse på valgte materiale.

Hvordan finder jeg prisen på en størrelse der ikke er på hjemmesiden?

Skal du bruge en prisindikation her og nu, anbefaler vi, at du finder en pose, der er “nummeret større” end den, du ønsker – det vil i de fleste tilfælde være denne pris, der er gældende.
Enkelte størrelser dog med svagt justerede formatmål (så tæt på dit ønskemål som muligt) eller med et tillæg for fremstilling af specialform.
Du er også altid velkommen til at ringe os op på telefon 47 17 11 00 i normal kontortid og oplyse dit ønskemål eller sende os en mail på info@allcreative.dk.

Er oplyste priser inklusiv poseafgift?

Ja, alle priser på denne shop er inkluderet poseafgiften. Der kommer ingen overraskelser!

Er oplyste priser garanterede?

Både ja og nej.
Ja, vi kan ALTID garantere, at vi leverer ønskede type, størrelse og dit logo trykt i valgte antal trykfarver.
Nej, nogle layouts (for eksempel omfattende eller fuld dækfarve på plastposer og øko papirsposer) er ikke altid muligt indenfor prisrammerne (afhængig af pose- og tryktype).
Du vil altid blive kontaktet, såfremt fremsendte layout ikke kan leveres til prisen. Vores salgsafdeling kan i sådanne tilfælde enten tilbyde dig et tillæg i prisen eller vejlede dig i, hvordan et ændret layout vil muliggøre en fastholdelse af prisen vi tilbyder.

Hvad med grafik?

Hvis du ikke har trykoptimeret grafik klar, eller ved hvordan det lægges op på vores skabeloner, kan vi hjælpe dig. Vores team består blandt andet af 3 grafikere, som alle dagligt arbejder med grafisk design til poser. Tag en samtale med en af vores konsulenter på telefon 47 17 11 00, og han vil hjælpe dig med at få fremstillet en grafisk korrektur af posen til din endelige godkendelse. Vores grafikere er meget rutinerede og prisen for grafik er derfor ofte ekstremt lav; vi skal blot bruge dit logo i Vector-grafik samt ønske om, hvordan grafikken ønskes placeret, så kan det ofte klares på 20-30 minutter, hvilket omregnet koster kr. 250,00-kr. 375,00 i tillæg for forbrugt tid.

Er de grafiske ønsker dog meget komplekse, ønsker du mange korrekturer/rettelser i processen samt skal vi for eksempel tegne dit logo op “fra bunden”, kan beløbet dog godt blive en del højere. Men dette vil du på forkant blive orienteret om af den projektleder, der håndterer din ordre. Så vær ikke urolig for en regning der løber løbsk – det er ikke vores stil.

Hvorfor skal jeg betale på forhånd?

Fordi vores priser er lave – meget lave.

Vores meget lave priser er blandt andet opnået ved, at vi ikke yder kredit. Ved at afregne varen på forhånd, sparer vi nemlig:

  • tid til kreditvurdering
  • udlæg for råvarer
  • udlæg for lønninger
  • bogholderiets administration af forfaldne beløb

Disse 4 besparelser afstedkommer, at vi kan tilbyde dig en ekstremt stærk pris på specialfremstillede poser med logo påtrykt, et produkt som især mange små og mellemstore butikskæder er glade for at kunne indkøbe til vores meget lave pris.

De størrelser der er mulige passer mig ikke – hvad gør jeg?

De posestørrelser der er anvist på hjemmesiden er de mest populære posestørrelser. Har du behov for en pose i en anden størrelse, kan vi hjælpe dig. Skriv blot en besked om ønskede størrelse, oplag, antal trykfarver samt posetype, og vores salgsafdeling vil lynhurtigt komme retur med en stærk pris til dig. Du er også velkommen til at ringe til os på telefon 47 17 11 00 i normal kontortid og vores salgsafdeling vil hjælpe dig.

Har I nogle bæredygtige poser?

Ja, det har vi. Vi har både bæredygtige plast- og papirposer. Vi har papirposer lavet af 100% brunt genbrugspapir, plastposer lavet af 80% genbrugsplast samt plastposer, der er biologisk nedbrydelige. Vi har også bæredygtige forsendelsesposer, hvor du kan vælge poser, der er lavet af enten 80% genbrugsplast eller af biologisk nedbrydelig plast.

De bionedbrydelige poser er lavet BIOLEN-L, som er en biologisk nedbrydelig PE-plastfolie, der nedbrydes til helt naturlige komponenter, når det komposteres i et miljø med mikroorganismer, fugt og ilt. Nedbrydningsprocessen tager 24-36 måneder. Poserne skal derfor helst opbevares i skygge og gerne i et køligt rum. Hvis poserne bliver udsat for sollys i længere tid, så vil nedbrydningsprocessen gå i gang.

Er der en leveringstolerance?

I udgangspunktet opererer vi ikke med en leveringstolerance. Du får præcis det antal poser, du har bestilt. I enkelte tilfælde kan det dog hænde at vi, af forskellige årsager, har produceret en smule mindre poser end bestilt. Såfremt dette er tilfældet, vil vi straks udfærdige en kreditnota på antallet, vi underleverer og returnere pengene til din konto. Skulle det hænde, at vi har produceret flere poser end bestilt, vil du blive tilbudt disse til en meget favorabel pris for at undgå unødvendig miljøbelastning. Skulle du ikke have lyst til, eller behov for, at aftage de ekstra poser, vil disse ikke blive destrueret, men sendt til genbrug i det omfang, det er muligt.

Hvad er jeres handelsbetingelser?

Information vedrørende fotrydelsesret, reklamation, betalingsvilkår, leveringsbetingelser og persondatapolitik kan du se under vores handelsbetinglser her. I alle øvrige spørgsmål henvises til vores salgsbetingelser, som du kan se her.

Hvad er jeres returpolitik?

Se vores returpolitik her.